GAMLE MÆND I GAMLE BILER – DET ER REN NOSTALGI!
Man kan vist godt sige, at der er noget om, at mænd har en vis forkærlighed for biler – hvad enten det er luksuskøretøjer, brandbiler, lastbiler eller militærkøretøjer – og det gælder også for os i GillelejeGruppen.
Samlingen af biler består for tiden af følgende køretøjer:
Opel Olympia 1,5 – årgang 1939
Opel Olympia var en lille familiebil, der blev produceret af den tyske bilfabrikant Opel i årene 1935 til 1940, 1947 til 1953 og igen fra 1967 til 1970.
Bilen blev præsenteret første gang i februar på Berlin Motor Show i 1935. Produktionen gik i gang senere samme år. Olympia blev navngivet i forventning om Berlins Olympiske Lege, der skulle afholdes i 1936.
Før 2. verdenskrig blev den produceret i to versioner:
I versionen fra 1935 til 1937 havde Olympia en 1.3 liters motor.
I OL38 versionen, der blev produceret fra 1937-1940, blev motoren erstattet af en 1.5 liters motor med en overliggende ventil enhed.
Vor Opel Olympia har blandt andet været brugt i filmen “Flammen og Citronen” sammen med vor BMW R75 motorcykel.
Flieger-Kraftspritze F1Ks 15 – også kendt som Klöckner 42
Veteran brandbil har fundet vej fra Karup Flyveplads til GillelejeGruppens Videnscenter 40-45. Med en tophastighed på 80 km/h, sprøjtekapacitet på 1500 liter/min og en vandtanksbeholdning på 200 liter, er dette et køretøj der liver op i vor samling.
VW Kübelwagen 82 – Tyskernes svar på de allieredes jeep
Som en erstatning for de uegnede motorcykler med sidevogn, påbegyndte Volkswagen i 1941 – ud fra et design af Ferdinand Porsche – at producere VW-Kübelwagen og VW-Schwimmwagen til de tyske tropper. Disse køretøjer kunne klare meget mere stejlt terræn i forhold til motorcyklerne.
Opel Blitz – I Europa anset som GM’s bidrag til tyske successer
Opel Blitz var en tysk let lastbil der blev produceret i 1930-1973. Den blev hyppigt anvendt gennem 2. verdenskrig, bl.a. som service-bil for Messerschmitt Me 323.