Det kom GillelejeGruppen for øje, at der på Hærens Kampskole i Oksbøl stod flere kampvognsvrag, hvoraf flere skulle bruges til skydemål. Derfor rettede vi henvendelse til Kampskolen, da vi var interesseret i at lave et renoveringsprojekt på en af kampvognene fra krigens tid.
Efter flere henvendelser til både Kampskolen og Tøjhusmuseet, som er den reelle ejer af de udfasede kampvogne, blev der endeligt givet grønt lys for, at vi kunne låne en M10’er.
Tank Destroyeren ankom til GillelejeGruppen i januar måned 2006. Den bar tydeligt præg af at have stået under åben himmel i adskillige år. Både udvendig og indvendig var gravrusten godt i gang, og lygter manglede eller var ødelagt, ligesom alle løsdele manglede.
Det indvendige var yderligere hærget af kanonslag og røg granater. Dørk pladerne i tårnet var papirs tynde og hængslerne rustet fra hinanden. Hele bunden flød med 5 cm fugtigt skidt og møg, selvom tårnet var lukket med plader, der var sikret med jernstænger for at holde uvedkommende ude.
I marts måned 2006 påbegyndte vi renoveringen. Interessen samlede sig hurtigt om, i hvilken stand de to 7 liters dieselmotorer var. Det viste sig hurtigt at koblingspladerne var rustet fast og derfor ikke kunne koble ud. For at adskille koblingerne, der er placeret bag en gearkasse, der samler trækket fra de to motorer, skal man til bolte der er placeret forneden på gearkassens bagside. ”For at aftage gearkassen, skulle den sam-lede powerpack udtages”, lød det fra Ole Drostrup, som også her tilbød sin hjælp. Vi undgik dog at udtage motorerne ved at skære et hul i vognens bundplade på 10 x 20 cm, således at vi kunne komme til boltene på gearkassens bagside, og derved afmontere gearet. Koblingerne var i en sørgelig forfatning. Svinghjul, trykplader og trykpladens monteringsring blev afdrejet, og selve koblingspladerne, måtte en tur til Holland for at få ny belægning.
Startere og generatorer blev afmonteret og gennemrenoveret, ligesom kølere og motorer blev gennemskyllet, for at fjerne det slam der havde bundfældet sig i årenes løb. De to kølevandstanke var så tærede, at de måtte opmåles og tegnes, således at nye kunne fremstilles, ligesom et par af rørene måtte fornyes. De seks luftfiltre var fyldt med en blanding af vand og olie, og efter en grundig rengøring, måtte et par af dem have en svejsning, så de kunne males, oliepåfyldes og monteres igen.
Førerens fodplade med låsene til styrestængerne var tæret igennem, og en ny plade blev fremstillet, ligesom speedertrækkets trækstang nede i bunden måtte fornyes.
Instrumentpanelet var i ynkelig forfatning og måtte totalt adskilles. Hele ledningsnettet blev tegnet op, så det kunne gendannes, efter at kontakter og sikringsafbrydere var renoveret. Flere af de instrumenter der kunne reddes, måtte have nye visere og glas. Omdrejningstællerne måtte udskiftes med brugte fra PMV vrag.
Kablerne for låsning af koblingerne var ligeledes rustet sammen, og den ydre plast revnet. Kablerne blev derfor skrællet for al yder beklædning og lagt i rustopløser. Herefter blev de motioneret og tørret, omviklet med gazebind vædet i olie, og udenpå blev der trukket en ny slange af krympefleks til elkabler. De er lige så gode som nye.
Efter skylning af dieseltankene og påfyldning af frisk diesel, blev de første startforsøg gjort med nye akkumulatorer hentet på en studietur til Tjekkiet. Glæden var stor da der kom liv i begge motorer. Glæden varede kort, den ene køler lækkede og måtte afmonteres igen. Det viste sig, at den var så tæret, at den måtte have isat et nyt element. Ny start og en kort køretur ud af værkstedet, og ind igen med et tydeligt oliespor efter sig. Gearkassens to olierør til køleren var hullede som en si. Rørene blev udskiftet med hydraulikslanger, der var nemmere at komme rundt med, nede i bunden.
Så var det karossens tur – gravrust og gammel maling skulle af. Sandblæsning ville vi ikke benytte, for at undgå sand i de ædlere dele. Vi brugte derfor nålehammer, som var det et skib, og slibning når der var spor efter gamle kendingsmærker, så vi måske kunne finde noget historie om den. Under de talrige lag af maling, dukkede resterne af et nummer frem. Så vidt vi kunne tyde det, stod der S 290465.
Indvendig og udvendig maling hastede, for vi havde tilmeldt os til Græsted Veterantræf i pinsen 2009, så der blev malet flere weekender i træk.
Sidenhen er det gået med færdiggørelsen af de mange detaljer, så den kan fremstå med alt det udstyr der hører til, og vi kan stadig finde på noget – det er jo trods alt et køretøj med 66 år på bagen…