GILLELEJEGRUPPENS VIDENSCENTER 40-45

 

 

 

 

TYSKERNES SVAR PÅ DE ALLIEREDES JEEP - OG DEN KAN STADIG TAGE SVINGENE PÅ 2-3 HJUL...

 

Som en erstatning for de uegnede motorcykler med sidevogn, påbegyndte Volkswagen i 1941 - ud fra et design af Ferdinand Porsche - at producere VW-Kübelwagen og VW-Schwimmwagen til de tyske tropper.  Disse køretøjer kunne klare meget mere stejlt terræn i forhold til motorcyklerne. 

 

Udover at der var plads til 4 mand med oppakning, var de også meget billigere at producere - ca.halv pris af f.eks. en Zündapp KS 750 med sidevogn. 

 

Det nye køretøj, Kübelwagen, blev brugt af såvel Wehrmacht som Waffen-SS, og det skulle vise sig at Kübelwagen viste sig for tyskerne at være, hvad en jeep var for de allierede.

 

Køretøjet var bygget som en radiovogn "Funkwagen" og afleveret til Heereszeugamt i Kassel for til sidst at ende i Syd Tyrol i 1945.

 

Frank Jensen købte denne Kübelwagen af Friedhelm Abel, Meinerzhagen i år 2000. Dens tilstand var dårlig - både fortøj, bagtøj og motor var fra en VW 181.

 

Ydermere havde den krigsskader på venstre bagskærm og andre skævheder i karosse-riet. Det tog ca. 3 år at renovere den tilbage til original stand - dette er noget længere tid, end det egentlig tog Volkswagen at producere den tilbage i 1943. Det fremgår af køretøjets dokumenter, at produktionen påbegyndtes den 21. april 1943, og at køretøjet kørte ab fabrik d. 27. april 1943...

 

Køretøjet fremstår i dag rigtig rigtig flot, især hvis man har en forkærlighed for noget der minder om en jeep!

GILLELEJEGRUPPENS VIDENSCENTER 40-45 © 2009

VW Kübelwagen 82